Blog
Debatindlæg i Skolemonitor. Årtiers tiltagende brug af IT i undervisningen har ikke givet det mindste “løft” af elevernes udbytte. Hvorfor skulle det gå bedre med “ai”? Både de økonomiske omkostninger og opportunity costs står i skærende konstrast til det manglende udbytte. Samtidig er mange computere usikre og giver - med skolevæsenest blåstempling i ryggen - elever ned til 10-11 års aldere fri adgang til indhold, de ikke durde have adgang til. Læs mere...
Graferne taler for sig selv: Anvendelsen af IT i undervisningen og til prøverne har haft absolut nul positiv effekt på elevernes læringsudbytte.
Der findes ikke en officel opgørelse over, hvor meget IT bliver anvendt i undervisningen. Her er alene taget udgangspunkt i en stigende tendens, både hvad angår den tid og de situationer, hvor der anvendes IT, og antallet af typer af IT, der anvendes. Karaktererne kommer fra STUK’s opgørelser, grafen for anvendelse af IT er fiktivt illustratorisk. Læs mere...
Corona-tiden har uden tvivl haft en negativ betydning for mange elever. Samlet set, ser det dog ikke ud til, at de forstyrrelser epidemien bragte har haft de store konsekvenser for elevernes læring.
Selv om ministeriets folk gør deres bedste for at gøre karaktererne sammenlignelige fra år til år, er der mange usikkerheder, og de metoder, der bruges, er rent statistiske. Karaktererne siger intet om elevernes faktiske kundskaber, fx om de kan lægge to tal sammen, udregne en procentdel eller løse avancerede ligninger. Læs mere...
Debatindlæg i Altinget .
I mit tidligere indlæg på Altinget argumenterer jeg for, at underviningens krise er dyb og hænger sammen med, at vi ikke har nogen “klar systematik i forhold til, hvordan viden om et begreb kan læres gennem en række lektioner, der starter med noget elementært og trinvist bygger op til den endelige læring.” Desuden peger jeg på, at krisen ikke er ny, og jeg giver et eksempel fra 2007, der er det tidligste år, ministeriet har data for elevernes besvarelser til afgangsprøven, fra. Læs mere...
Debatindlæg i Altinget. I et debatindlæg i Altinget plæderede Stefan Hermann for, at “Vi står i en decideret fordybelseskrise”, der “i høj grad” skyldes “den store omkodning af børn og unges hjerner … som et helt umådeholdent forbrug af digitale teknologier” som bl.a. “skærme og sociale medier” har ført til.
For at illustrere, hvor galt det står til, gør han mig den ære at bruge mit rejseeksempel: “Et flertal af folkeskolens 9. Læs mere...
En af de vilde erkendelser, som vi sjældent taler om, er, at vi har kastet uanede mængder af ressourcer efter at øge eleverne udbytte af undervisningen, uden at det har hjulpet. Elever i dag er ikke et hak dygtigere end før vi satte de sidste årtiers små, store og enotme tiltag i søen.
Der findes vist ingen opgørelse over, hvor mange penge, hvor mange mandetimer og hvor meget båndbredde vi i vores system har brugt på tiltag, der havde til formål at give eleverne et bedre udbytte af deres skolegang. Læs mere...
Paul og Kara var blandt de drivende kræfter i MIST-projektet, der ledte frem til “empirisk funderede anbefalinger til at udvikle undervisning i stor skala”, som det formuleres i deres bog: Systems for instructional Improvement[1].
I forbindelse med deres seneste besøg i Danmark fik jeg lejlighed til at lave et webinar med dem. Som det fremgår, har de i mellemtiden skærpet deres budskab en del. De taler nu om gensidigt afhængige kritiske betingelser for elevers og læreres læring. Læs mere...
Næste gang lektionsstudiekonferencen løber af stablen er 5. og 6. oktober 2026.
Der kommer mere information om det senere, men man er velkommen til at kontakte mig, hvis man er interesseret i at deltage eller høre mere.
Siden 2015 har Hummeltofteskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune årligt lagt hus og elever til lektionsstudiekonferencen. Her får vi besøg af nogle af Japans (og verdens) dygtigste lærere, der giver os indsigt i ‘hemmeligheden’ bag Japans undervisningsmæssige succes. Læs mere...
Kronik i Folkeskolens magasin og på folkeskolen.dk. Japansk matematikundervisning er i verdensklasse, fordi japanske matematiklærere understøttes af et højtudviklet professionelt system, der bygger på især tre hovedelementer:
Tydelige principper og praksisser for undervisning gennem problemløsning Velstrukturerede lærebøger og lærervejledninger, der systematisk har bevist deres værd Koordinerede systemer og praksisser for løbende udvikling af både undervisning og læreres undervisningskompetencer Elevernes arbejde i Japansk matematikundervisning er kendetegnet ved, at de arbejder med problemer, der skal løses med viden eller teknikker, eleverne endnu ikke kender, men som det er formålet med problemet, at de skal lære. Læs mere...
Højest overraskende kommer meget af vores viden om betingelser for elevers læring, god undervisning og hvilke former for støtte lærere har bedst gavn af fra Japan. Derfor har jeg brugt mange kræfter på at studere japansk matematikundervisning og, i samarbejde med danske lærere, om og hvordan japanske erfaringer og viden kan komme os til gavn.
Japansk matematikundervisning er bl.a. kendetegnet ved at bygge på fokuserede og righoldige problemer, der giver anledning til at opdage nye matematiske pointer. Læs mere...