Blog
GeoGebra er et godt eksempel på, at IT ikke har haft nogen positiv betydning for elevernes læring. Påstanden er ikke, at der ikke findes enkelttilfælde, hvor læreren har kunne bruge GeoGebra til at give eleverne et ekstra godt udbytte, men at vi samlet set ikke har kunnet bruge GeoGebra til at øge elevernes udbytte.
GeoGebra er sat sammen af ‘Geo’ fra geometri og ‘Gebra’ fra algebra. Når man sammenligner opgaver fra afgangsprøverne i geometri og algebra over årene, er der intet, der tyder på, at GeoGebra - eller andre IT-redskaber - har hjulpet det mindste. Læs mere...
Et lille udvalg af årtiers indsatser, der ikke har ført til øget læring:
Listen er lang, men prøv alligevel at læse hver eneste punkt, og lad det synke ind
Husk, at der er mange andre tiltag, både generelt og inden for andre fag.
Ministerielt
Ny folkeskolelov, Skolereform, Reform af læreruddannelsen, Klare Mål, Fælles Mål, Forenklede Fælles Mål, Opblødning af mål, Bindende mål bliver til vejledende mål, Lokale undervisningsplaner, Frikommuner, Ændrede prøveformer, Obligatoriske prøve, Udtræksfag, Bundne tværfaglige forløb, Ækvivalering til karakterudmåling, Deltagelse i PISA, Deltagelse TIMSS, Nationale test, Nationale overgangstest, Folkeskolens Nationale Færdighedstest Læs mere...
Til Lektionsstudiekonferencen 2024 spurgte National Center for Udvikling at Matematikdidaktik nogle af deltagerne, hvad de syntes om og fik ud af at deltage.
Det kan du se og høre her (eksternt link).
Fra siden: “Hvad får man ud af at deltage i et lektionsstudie. Det giver nogle af deltagerne på NCUMs lektionsstudiekonference 2024 deres bud på her. Hør om deres indtryk og takeaways fra dagen. Der både rummer overvejelser omkring brug af materialer, undersøgende matematikundervisning og lærer elev relationer. Læs mere...
Siden 1990’erne har forskere og praktikere over det meste af verden været klar over, at japansk matematikundervisning er noget særligt. Historien tager vi ikke her, men der er reelt tale om en form for implementering af de vestlige idaler om undervisning, vi aldrig selv rigtigt er lykkedes med.
Japansk matematikundervisning er generelt kendetegnet ved:
Grundigt arbejde med ét matematisk problem ad gangen, ofte i en hel lektion eller mere. Enkle men udfordrende problemer Tydeligt fokus på hvad, der skal læres, og hvordan dette kan læres. Læs mere...
Næste gang lektionsstudiekonferencen løber af stablen er 5. og 6. oktober 2026. For invitation, program og tilmelding, klik her. Gå direkte til tilmelding via dette link. Siden 2015 har Hummeltofteskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune årligt lagt hus og elever til lektionsstudiekonferencen. Her får vi besøg af nogle af Japans (og verdens) dygtigste lærere, der giver os indsigt i ‘hemmeligheden’ bag Japans undervisningsmæssige succes. Det gør de gennem oplæg, workshops og live undervising af danske elever - det absolute højdepunkt - som vi får lejlighed til at diskutere med gæsterne. Læs mere...
Debatindlæg i Information. Formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, plæderer for at sætte faglighed over trivsel. Jeg er enig, men ikke mere af det selv samme, der har skabt problemerne. Professionen må gå sammen om at gøre det, det hele drejer sig om, til det vigtigste: At kortlægge betingelserne for at eleverne kan lære hver af det, de skal lære. Børne- og Undervisningsministeriet kunne som øverste myndighed for undervisningen passende tage teten. Læs mere...
Resultaterne for, hvor mange elever, der ikke svarer rigtig på relativt simple brøkopgaver efter ni års matematikundervisning er et blandt mange eksempler på, at eleverne får alt for lidt ud at undervisningen.
Hvordan kan det være, at så mange ikke kan lægge to brøker sammen efter op imod 1.350 klokketimers matematikundervisning? Det er i hvert fald ikke naturgivet.
Nedenfor er resultaterne for elevernes besvarelser af brøkopgaver i prøven uden hjælpemidler til Folkeskolens prøver efter 9. Læs mere...
Debatindlæg i Skolemonitor. Årtiers tiltagende brug af IT i undervisningen har ikke givet det mindste “løft” af elevernes udbytte. Hvorfor skulle det gå bedre med “ai”? Både de økonomiske omkostninger og opportunity costs står i skærende konstrast til det manglende udbytte. Samtidig er mange computere usikre og giver - med skolevæsenest blåstempling i ryggen - elever ned til 10-11 års aldere fri adgang til indhold, de ikke durde have adgang til. Læs mere...
Graferne taler for sig selv: Anvendelsen af IT i undervisningen og til prøverne har haft absolut nul positiv effekt på elevernes læringsudbytte.
Der findes ikke en officel opgørelse over, hvor meget IT bliver anvendt i undervisningen. Her er alene taget udgangspunkt i en stigende tendens, både hvad angår den tid og de situationer, hvor der anvendes IT, og antallet af typer af IT, der anvendes. Karaktererne kommer fra STUK’s opgørelser, grafen for anvendelse af IT er fiktivt illustratorisk. Læs mere...
Corona-tiden har uden tvivl haft en negativ betydning for mange elever. Samlet set, ser det dog ikke ud til, at de forstyrrelser epidemien bragte har haft de store konsekvenser for elevernes læring.
Selv om ministeriets folk gør deres bedste for at gøre karaktererne sammenlignelige fra år til år, er der mange usikkerheder, og de metoder, der bruges, er rent statistiske. Karaktererne siger intet om elevernes faktiske kundskaber, fx om de kan lægge to tal sammen, udregne en procentdel eller løse avancerede ligninger. Læs mere...