I medierne

Det går den gale vej med matematikken blandt danske skolebørn. Vi er ikke lykkedes med at implementere vores egne idealer. Det er Japan til gengæld, og det kunne vi lære noget af. Afsnit af podcasten Genstart på dr.dk

Årtiers tiltagende brug af IT i undervisningen har ikke givet det mindste “løft” af elevernes udbytte. Hvorfor skulle det gå bedre med “ai”? Både de økonomiske omkostninger og opportunity costs står i skærende konstrast til det manglende udbytte. Samtidig er mange computere usikre og giver - med skolevæsenest blåstempling i ryggen - elever ned til 10-11 års aldere fri adgang til indhold, de ikke durde have adgang til. Indtil vi finder ud af at bruge IT effektivt og sikkert, er vores og elevernes ressourcer brugt bedre analogt. Debatindlæg i Skolemonitor

Grundskolens krise er dyb, underbelyst og misforstået. Det er naturligt at tro, at normaltilstanden ikke er udtryk for en krise, men det er ikke en naturliv, at så mange elever skal få så lidt ud at undervisningen. Det er vigtigt at skelne mellem lærerne og praksis, og vi kan se, at praksis er præeget af en mangel på systematik ift. elevers læring: Hvordan fagets viden kan bygges op et skridt ad gangen, hvor fortolighed med given viden er en grundlag for at gå videre. Men de traditioner, vi som profession har bygget op, er ikke baseret på en sådan systematik. En sådan systematik er i øvrigt grundlaget for den eneste rigtig esucceshistorie vi kender om en mærkbar og holdbar forbedring af elevernes udbytte: Den tidlige læsning og skrivning. Debatindlæg i Altinget

Matematikundervisningens krise er dyb – og den er ikke ny. Så langt tilbage vi har data for, hvordan eleverne klarede afgangsprøven, har resultaterne været skuffende, og der er ingen evidens for eller grund til at tro, at det ikke rækker endnu længere tilbage. Krisen er ikke ny, men den er dyb, og den består i, at vi ikke har et klart fokus på én bestemt ting, der aktuelt skal læres og ingen systematik ift. hvordan det kan ske gennem en række lektioner, der starter med noget elementært og trinvist bygger op til den endelige læring (faktisk gør vi det som regel omvendt: Vi begynder med ’den endelige læring’ og lader eleverne træne at huske og bruge den). Debatindlæg i Altinget

Matematiklærere er ikke udannede til at strukturere fagets omfangsrige og komplicerede indhold. De har brug for konkrete mål, delmål og veje til at nå dem, og for lærebøger, der bygger på sådanne. Hvis de fik det, ville de kunne koncentrere sig om det, de er uddannede til: At undervise. Desværre viser råudkastet til fagplan for matematik tydeligt, at målet er at reducere, af-konkretisere og opbløde målene. Det hjalp ikke sidst, og det kommer ikke til at hjælpe denne gang. Debatindlæg i Skolemonitor

Årtiers indsatser for at øge elevernes udbytte har ikke båret frugt. Men vi kan hante konkret viden og inspiration i Japan, der som det eneste land i verden er lykkedes med at implementere vestlige idealer. Kronik i Folkeskolens magasin og på folkeskolen.dk.

Karaktererne fra Folkeskolens Prøver i matematik siger intet om elevernes faktiske matematikkundskaber, da bedømmelsessystemet bag prøverne hænger sammen med sytråd og klisterbånd. Artikel i Weekendavisen (af Søren K. Villemoes)

Analyser af elevernes besvarelser til Folkeskolens Prøver i matematik afslører, at de klarer sig markent værre end fx resultaterne fra PISA viser. Artikel i Weekendavisen (af Søren K. Villemoes)

Repportage fra lektionsstudiekonferencen 2023, hvor japanske Aoyama prøver kræfter med at undervise danske elever gennem en tolk - i et intermistisk klasselokale i en sportsal med et hav af voksne observatører, videokameraer osv. Artikel i Folkeskolen

Webinarer med Akihiko Takahashi, der er international ekspert japansk matematikundervisning og udfordringerne ved at implementere den uden for Japan. Webinar i regi af DMN/NCUM.

Webinar med Paul Cobb og Kara Jackson om betingelser for at udvikle god undervisningspraksis. Webinar i regi af DMN/NCUM

Lektion i subtraktion i 2. klasse. Et smukt og enkelt eksempel på en lektion, hvor eleverne udtænker ny viden ved at bruge deres gamle viden til at løse et ukendt problem. Læreren, Takao Seiyama, har været i Danmark flere gange og har ligesom flere af sine kolleger undervist danske elever foran et dansk (og international) publikum af lærere,lærerstuderende, læreruddannere, skoleledere mm. ifm. Lektionsstuidekonferncen på Hummeltofteskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Lektion om beregning af areal i 6. klasse. Åben lektion ifm. NCUMs årskonference 2021. Læreren, Klavs Pedersen, har i flere år brugt arbejdet sammen med sine kollegere om at udvikle sin praksis med inspiration fra Japansk matematikundervisning.
Lektion om symmetri i 6. klasse. En enkel og vellykket lektion med fokus på, at eleverne skal komme frem til ny viden ved at bruge deres gamle viden til at opdage nye egenskaber. Læreren, Shoji Aoyama, har været i Danmark flere gange og tager gerne udfordringen op: Forestil dig selv rejse halvvejs om på den anden side af jorden for at undervise en klasse, du ikke kender, ikke deler sprig med, og som skal undervises under helt atypiske forhold som en stor skare observatører, videokamrater, tolkning gennem mikrofon osv. Uroligt nok kommer der en reel og god lektion ud af det.
- Mine kommentarer til Aoyamas lektion

Lektionsstudier og lærersamarbejdet. Lærere, der har længerevarende erfaringer med at bruge lektionstudier til praksisudvikling, fortæller om deres erfaringer.
Lærerudbytte af lektionsstudier. Lærere, med flere års erfaring med at bruge lektionstudier til praksisudvikling, fortæller lidt om, hvad de har fået ud af det.
Forskning og lektionsstudier. Professor i matematikdidaktik, Carl Winsløw fra Institut for Natufagenes Didaktik, KU, er den oprindelige kilde til lektionsstudier i Danmark. Her forklarer han kort, hvor alsidigt et redskab lektionsstudier er, og hvorfor det er et stærkt interface mellem praksis og forskning.