Debatindlæg i Altinget .
I mit tidligere indlæg på Altinget argumenterer jeg for, at underviningens krise er dyb og hænger sammen med, at vi ikke har nogen “klar systematik i forhold til, hvordan viden om et begreb kan læres gennem en række lektioner, der starter med noget elementært og trinvist bygger op til den endelige læring.” Desuden peger jeg på, at krisen ikke er ny, og jeg giver et eksempel fra 2007, der er det tidligste år, ministeriet har data for elevernes besvarelser til afgangsprøven, fra.
Det indlæg var i sig selv en reaktion på, at Stefan Hermann i et indlæg havde givet udtryk for en fordybelseskrise, der bl.a. skyldes “skærme og sociale medier”, men som jeg påpeger er krisen ældre end disse.
I en respons på Stefan Hermanns og mit indlæg skrev Alexander Gam Østergaard, at der godt nok er en krise, men at den drejer sig om nedlukningen ifm. corona-epidemien. Han affejer fuldstændigt både skærmproblematikker og manglende systematik og skriver, at det “er rystende, [] et Stefan Hermann og Jacob Bahn tilsyneladende ikke ved, at der er tale om et fuldstændigt normalt resultat for et vestligt land.” Det skyldes tilsyneladende, at “størstedelen af alle befolkninger … generelt har det svært ved abstrakt tænkning.” Som om ’normalt’ gør tilstanden til en ‘ikke-krise’. (Det er uklart, hvorfor sådanne dårlige resultater tilsyneladende kun er normale for vestlige lande, hvis problematikken omkring abstrakt tænkning gælder “størstedelen” af alle befolkninger. Og så er jeg da lidt nysgerrig: Gælder vanskelighederne ved abstrakt tænkning også Alexander selv, eller hører han til det mindretal, der ikke lider under dette?).
Eftersom 30-40 års indsatser for at øge elevernes udbytte af undervisningen ikke er lykkedes , forstår jeg godt, at man, som Alexander, kan få “det indtryk, at vi har brugt uanede ressourcer gennem årtier på at løse et problem, der slet ikke er der.” Men problemet er der, og det er meget ældre og større end corona-nedlukningerne. Men det ændrer ikke på, at vi ikke har nogen “systematik for, hvordan man kan opbygge elevernes viden og kunnen over årene samt undervisningsmaterialer, der bygger på og understøtte samme systematik.” Og så er det “utænkeligt at vi kan lykkes med at skabe markante og varige forbedringer af elevernes udbytte.”
.