Debatindlæg i Altinget .
I et debatindlæg i Altinget plæderede Stefan Hermann for, at “Vi står i en decideret fordybelseskrise”, der “i høj grad” skyldes “den store omkodning af børn og unges hjerner … som et helt umådeholdent forbrug af digitale teknologier” som bl.a. “skærme og sociale medier” har ført til.
For at illustrere, hvor galt det står til, gør han mig den ære at bruge mit rejseeksempel: “Et flertal af folkeskolens 9. klasses elever kunne i skoleåret 2023/24, efter mere end 1300 timers matematik, ikke svare korrekt på følgende: ½ + ¾. Eksemplerne er legio, mønsteret klart og data overbevisende.” (Lad os se gennem fingre med, at det rigtige timetal er 1.350).
I dette modsvar uddyber jeg eksemplet og peger på, at vi ser tilsvarende eksempler, så langt ministeriets data rækker tilbage. Det er af uforklarlige årsager 2007. Hvorfor har vi ikke data liggende for, hvordan eleverne klarede afgangsprøvene tidligere? Ministeriet finder dem tilsyneladende ikke interessante nok.
En af mine hovedpointer i svaret til Stefan Hermann er, at krisen er ældre end skærmene og meget dybere: Vi har “ingen klar systematik i forhold til, hvordan viden om et begreb kan læres gennem en række lektioner, der starter med noget elementært og trinvist bygger op til den endelige læring. Faktisk gør vi det som regel omvendt: Vi begynder med ‘den endelige læring’ og lader eleverne træne at huske og bruge den.
Matematikundervisningen skaber på den måde selv de væsentligste forhindringer for, at eleverne – især dem uden kompensatorisk støtte – kan lære fagets viden.”
Indtil vi får bygget en sådan systematik op, er det “utænkeligt, at vi vil lykkes med at forbedre elevernes udbytte af undervisningen mærkbart og varigt. Hvad også årtiers smerteligt frugtesløse udviklingsindsatser i alle former og størrelser viser.”
.