Corona-tiden har uden tvivl haft en negativ betydning for mange elever. Samlet set, ser det dog ikke ud til, at de forstyrrelser epidemien bragte har haft de store konsekvenser for elevernes læring.
Selv om ministeriets folk gør deres bedste for at gøre karaktererne sammenlignelige fra år til år, er der mange usikkerheder, og de metoder, der bruges, er rent statistiske. Karaktererne siger intet om elevernes faktiske kundskaber, fx om de kan lægge to tal sammen, udregne en procentdel eller løse avancerede ligninger. Karaktererne siger først og fremmest noget om, hvordan en elevs præstation var ift. alle de andre elever, der delttog i prøven samme år. Ud over det tilstræber ministeriets folk at gøre karaktererne og karakterfordelingen sammenlignelig på tværs af år. Det er der mange udfordringer ved, og i praksis skal man tage denne samenligning med et stort gran salt.
Karaktererne siger altså ikke noget om de faktiske matematikkundskaber, og sammenligneligheden fra år til år er usikker. Men accepterer man alligevel præmissen om karaktererne sammenlignelighed, ser det således her ud:
| År | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | — | 2024 | 2025 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Gns. | 6,7 | 6,7 | 6,6 | 7,2 | 7,0 | 6,7 | 7,0 | 7,0 | — | 6,4 | 6,6 |
(Nationalt karaktergennemsnit i matematik pr år. År med særlige forhold gældende pga. corona er udeladt)
Som det fremgår er der over årene lidt udsving, men det er svært at sige præcist, hvad disse udsving skyldes. Antager vi, at karaktererne er sammenlignelige ser vi godt nok et fald lige efter coronaperioden, men det ser ikke markant værre ud, end det gjorde få år inden coronatiden.
TIMSS og især PISA viser tydelige fald i slutningen af samme periode, men det vil vi ikke gå ind i her. De to tests undersøger i princippet noget andet, og de gør det på helt andre måder.
En anden måde at se på eventuelle forskelle i elevernes kundskaber før og efter corona er ved at se på svarprocenterne for de konkrete opgaver ved FP9 (Folkeskolens Prøver efter 9. klasse). Dette er heller ikke en helt sikker metode, da det kan være svært at sige, om to lignende opgaver har samme eller forskellig sværhedsgrad. Har 801-499 den samme, en højere eller en lavere sværhedsgrad end 293-176?
Alt andet lige giver det at se på faktiske besvarelser dog et mere konkret billede af elevernes kundskaber end den arbitrære karakter.
I følgende tabel har jeg indsat konkrete opgaver for udvalgte år og et procental for den andel af eleverne, der ikke svarede rigtigt. Årene er valgt ud fra følgende kriterier: De ældste data vi har (!), data fra umiddelbart inden coronatiden og data fra årene efter coronatiden. Årene kommer i år-par for at kompensere for, at vi ikke har alle årene med - alene af pladshensyn.
Grunden til at bruge tal for hvor mange elever, der ikke svarede rigtigt er todelt. Den første grund er, at ministeriet ikke systematisk har brugt samme opgørelsesmetode hvert år. Nogle år har man inkluderet manglende besvarelser i opgørelserne, i andre år har man ikke. Vi kan altså ikke for alle årene vide, om tallet for forkerte svar også viser, hvor mange, der ikke svarede. Ved at trække andelen af korrekte svar fra 100 % får vi et tal for, hvor mange, der uanset grund ikke svarede rigtigt på en given opgave. Især for opgaver i den lette ende af skalaen er dette interessant, da en let opgave (fx at lægge to simple brøker sammen) gerne skulle være et sikkert point for stort set alle elever.
Den anden grund er, at tallet for, hvor mange, der ikke svarede rigtigt, er mere tydeligt for formålet: At vise, hvor mange elever, der efter ni års matematikundervisning ikke løser givne typer af opgaver.
Eksemplerne er alle taget fra prøven uden hjælpemidler. Det er der to grunde til:
- Opgaverne i prøven med hjælpemidler er ofte formuleret, så det kan være sværere at forstå, hvad opgaveforfatterne mente, end at løse den matematiske opgave (dette er tilsyneladende bevidst).
- Opgaverne i prøven med hjælpemidler er sværere at sammenligne på tværs af årene
Prøven uden hjælpemidler er designet til at teste elevernes viden og færdigheder, og siger ikke noget om elevernes kompetencer. Nedenstående data siger således intet om elevernes matematiske kompetencer, men én ting står klar: Uden viden og færdigheder, ingen kompetencer.
De fire regningsarter
Addition er udeladt, da udsvingene er relativt små (5 - 8 %)
Subtraktion
| År | 2007 | 2008 | 2018 | 2019 | 2024 | 2025 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| opgave | 293-176 | 803-524 | 801-499 | 701-149 | 1008-989 | 2574-1475 | ||
| % | 13 | 30 | 29 | 29 | 23 | 21 |
(% = andel af elever, der ikke svarede rigtig, inklusive dem, der ikke svarede)
Multiplikation
| År | 2007 | 2008 | 2018 | 2019 | 2024 | 2025 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| opgave | 33*17 | 20*328 | 102*18 | 350*9 | 15*35 | 27*5*200 | ||
| % | 32 | 23 | 24 | 17 | 29 | 39 |
(% = andel af elever, der ikke svarede rigtig, inklusive dem, der ikke svarede)
Division
| År | 2007 | 2008 | 2018 | 2019 | 2024 | 2025 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| opgave | 258:6 | 1224:8 | 3648:12 | 7021:7 | 1208:8 | 1980:20 | ||
| % | 27 | 29 | 48 | 33 | 25 | 42 |
(% = andel af elever, der ikke svarede rigtig, inklusive dem, der ikke svarede)
Addition af brøker
| År | 2007 | 2008 | 2018 | 2019 | 2024 | 2025 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| opgave | 1/3 + 3/4 | 1/5 + 1/3 | 1/8 +__= 5/6 | 1/3 +___=5/6 | 1/2 + 3/4 | - | ||
| % | 55 | 49 | 52 | 57 | 56 | - |
(% = andel af elever, der ikke svarede rigtig, inklusive dem, der ikke svarede)
Ligningsløsning
| År | 2007 | 2008 | 2018 | 2019 | 2024 | 2025 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| opgave | 5x-12=2x+6 | 4x-4+3x-4 | 4*(x-2)=2x+6 | 5x-3=2x+18 | 3x+6=5x-10 | 3+5x=7x-9 | ||
| % | 50 | 55 (*) | 56 | 32 | 48 | 40 |
(% = andel af elever, der ikke svarede rigtig, inklusive dem, der ikke svarede)
(*) = ikke ligningsløning men reduktion.
Dette er blot et lille udvalg af nogle af de opgavetyper, der er lettest at sammenligne. Der er mange flere, og de har alle det tilfældes, at de på ingen måde tegner et klart billede af, at eleverne generelt er blevet hverken mere eller mindre dygtige til matematik siden i hvert fald 2007. Heller ikke som følge af corona-tiden.
.