Der er åben for tilmeldinger til årets lektionsstudiekonference,
5. og 6. oktober, hvor Hummeltofteskolen i Lyngby-Taarbæk igen lægger hus og elever til besøg af Japans dygtigste matematiklærere. Mere info her.
Velkommen
På baggrund af mere end femten års erfaring med praksis, forskning og praksisudvikling tilbyder jeg alt fra korte oplæg til langvarige forsknings- og/eller udviklingsprojekter. Jeg har en række aktiviteter i kataloget, men som regel aftales et tilpasset indhold.
For lærere og vejledere kan jeg tilbyde organisering og facilitering af videreuddannelsesaktiviteter på skolen, i netværk eller bredere.
For skoleledelser og forvaltninger kan jeg bl.a. bidrage med analyser, strategisk sparring samt design og/eller implementering af kompetenceudviklingsinitiativer.
Jeg tager gerne del i forsknings- og udviklingsprojekter, der sigter på at udvikle og/eller implementere viden og praksis der ligger inden for forholdet mellem undervisning og læring og betingelser for praksis. Det gælder både undervisningspraksis og udviklingspraksis. Du kan læse lidt mere her.
Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan jeg eventuelt kan bidrage med viden, initiaiver eller andre opgaver, er du velkommen til at kontakte mig.
På min blog
kan du læse korte, udvalgte indlæg om mine professionelle aktiviteter, interesser og tanker.
Du kan læse mere om bagrunden for mit virke her,
hvor du også finder mit cv og mine publikationer.
GeoGebra er et godt eksempel på, at IT ikke har haft nogen positiv betydning for elevernes læring. Påstanden er ikke, at der ikke findes enkelttilfælde, hvor læreren har kunne bruge GeoGebra til at give eleverne et ekstra godt udbytte, men at vi samlet set ikke har kunnet bruge GeoGebra til at øge elevernes udbytte.
GeoGebra er sat sammen af ‘Geo’ fra geometri og ‘Gebra’ fra algebra. Når man sammenligner opgaver fra afgangsprøverne i geometri og algebra over årene, er der intet, der tyder på, at GeoGebra - eller andre IT-redskaber - har hjulpet det mindste.Læs mere...
Et lille udvalg af årtiers indsatser, der ikke har ført til øget læring:
Listen er lang, men prøv alligevel at læse hver eneste punkt, og lad det synke ind
Husk, at der er mange andre tiltag, både generelt og inden for andre fag.
Ministerielt
Ny folkeskolelov, Skolereform, Reform af læreruddannelsen, Klare Mål, Fælles Mål, Forenklede Fælles Mål, Opblødning af mål, Bindende mål bliver til vejledende mål, Lokale undervisningsplaner, Frikommuner, Ændrede prøveformer, Obligatoriske prøve, Udtræksfag, Bundne tværfaglige forløb, Ækvivalering til karakterudmåling, Deltagelse i PISA, Deltagelse TIMSS, Nationale test, Nationale overgangstest, Folkeskolens Nationale FærdighedstestLæs mere...
Til Lektionsstudiekonferencen 2024 spurgte National Center for Udvikling at Matematikdidaktik nogle af deltagerne, hvad de syntes om og fik ud af at deltage.
Det kan du se og høre her (eksternt link).
Fra siden: “Hvad får man ud af at deltage i et lektionsstudie. Det giver nogle af deltagerne på NCUMs lektionsstudiekonference 2024 deres bud på her. Hør om deres indtryk og takeaways fra dagen. Der både rummer overvejelser omkring brug af materialer, undersøgende matematikundervisning og lærer elev relationer.Læs mere...
Siden 1990’erne har forskere og praktikere over det meste af verden været klar over, at japansk matematikundervisning er noget særligt. Historien tager vi ikke her, men der er reelt tale om en form for implementering af de vestlige idaler om undervisning, vi aldrig selv rigtigt er lykkedes med.
Japansk matematikundervisning er generelt kendetegnet ved:
Grundigt arbejde med ét matematisk problem ad gangen, ofte i en hel lektion eller mere. Enkle men udfordrende problemer Tydeligt fokus på hvad, der skal læres, og hvordan dette kan læres.Læs mere...
