Læs her om årets lektionsstudiekonference,
hvor Hummeltofteskolen i Lyngby-Taarbæk lægger hus og elever til besøg af Japans dygtigste matematiklærere
Velkommen
På baggrund af mere end femten års erfaring med praksis, forskning og praksisudvikling tilbyder jeg alt fra korte oplæg til langvarige forsknings- og/eller udviklingsprojekter. Jeg har en række aktiviteter i kataloget, men som regel aftales et tilpasset indhold.
For lærere og vejledere kan jeg tilbyde organisering og facilitering af videreuddannelsesaktiviteter på skolen, i netværk eller bredere.
For skoleledelser og forvaltninger kan jeg bl.a. bidrage med analyser, strategisk sparring samt design og/eller implementering af kompetenceudviklingsinitiativer.
Jeg tager gerne del i forsknings- og udviklingsprojekter, der sigter på at udvikle og/eller implementere viden og praksis der ligger inden for forholdet mellem undervisning og læring og betingelser for praksis. Det gælder både undervisningspraksis og udviklingspraksis. Du kan læse lidt mere her
.
Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan jeg eventuelt kan bidrage med viden, initiaiver eller andre opgaver, er du velkommen til at kontakte mig
.
På min blog
kan du læse korte, udvalgte indlæg om mine professionelle aktiviteter, interesser og tanker.
Du kan læse mere om bagrunden for mit virke her
, hvor du også finder mit cv og mine publikationer.
Resultaterne for, hvor mange elever, der ikke svarer rigtig på relativt simple brøkopgaver efter ni års matematikundervisning er et blandt mange eksempler på, at eleverne får alt for lidt ud at undervisningen.
Hvordan kan det være, at så mange ikke kan lægge to brøker sammen efter op imod 1.350 klokketimers matematikundervisning? Det er i hvert fald ikke naturgivet.
Nedenfor er resultaterne for elevernes besvarelser af brøkopgaver i prøven uden hjælpemidler til Folkeskolens prøver efter 9.Læs mere...
Debatindlæg i Skolemonitor. Årtiers tiltagende brug af IT i undervisningen har ikke givet det mindste “løft” af elevernes udbytte. Hvorfor skulle det gå bedre med “ai”? Både de økonomiske omkostninger og opportunity costs står i skærende konstrast til det manglende udbytte. Samtidig er mange computere usikre og giver - med skolevæsenest blåstempling i ryggen - elever ned til 10-11 års aldere fri adgang til indhold, de ikke durde have adgang til.Læs mere...
Graferne taler for sig selv: Anvendelsen af IT i undervisningen og til prøverne har haft absolut nul positiv effekt på elevernes læringsudbytte.
Der findes ikke en officel opgørelse over, hvor meget IT bliver anvendt i undervisningen. Her er alene taget udgangspunkt i en stigende tendens, både hvad angår den tid og de situationer, hvor der anvendes IT, og antallet af typer af IT, der anvendes. Karaktererne kommer fra STUK’s opgørelser, grafen for anvendelse af IT er fiktivt illustratorisk.Læs mere...
Corona-tiden har uden tvivl haft en negativ betydning for mange elever. Samlet set, ser det dog ikke ud til, at de forstyrrelser epidemien bragte har haft de store konsekvenser for elevernes læring.
Selv om ministeriets folk gør deres bedste for at gøre karaktererne sammenlignelige fra år til år, er der mange usikkerheder, og de metoder, der bruges, er rent statistiske. Karaktererne siger intet om elevernes faktiske kundskaber, fx om de kan lægge to tal sammen, udregne en procentdel eller løse avancerede ligninger.Læs mere...
