Siden 1990’erne har forskere og praktikere over det meste af verden været klar over, at japansk matematikundervisning er noget særligt. Historien tager vi ikke her, men der er reelt tale om en form for implementering af de vestlige idaler om undervisning, vi aldrig selv rigtigt er lykkedes med.
Japansk matematikundervisning er generelt kendetegnet ved:
- Grundigt arbejde med ét matematisk problem ad gangen, ofte i en hel lektion eller mere.
- Enkle men udfordrende problemer
- Tydeligt fokus på hvad, der skal læres, og hvordan dette kan læres.
- Tydelig progression i og på tværs af lektioner
- Høj grad af elevinddragelse med fokus på elevernes matematiske tænkning.
- Vægt på elevernes faglige diskussion pba. af deres observationer, argumenter og ideer
Undervisningens praksis: Ormædte regnestykker (Varighed: 3:46 min.)
Selv om noget ligner, adskiller japanske læreres og elevers arbejde sig fra danske dittos på væsentlige områder. Hvilke opgaver arbejdes der med? Hvilken ny viden kommer frem? Hvordan kommer den frem? Hvem formulerer den? Hvordan stadfæstes den? Læg bl.a. mærke til, at elevernes kommer frem til en klar pointe, uden at læreren siger, hvad der er rigtigt eller forkert.
Forud for denne lektion har eleverne lært om subtraktion, og har bl.a. arbejdet med opgaver, hvor et eller flere cifre i selve regne stykket mangler.
Undervisningens praksis og struktur i lektioner: Cirklen: Første lektion (Varighed: 2:25 min.)
Gennem et eksempel med introduktion af cirklen forklarer Akihiko Takahashi, hvordan den japanske undervisningsform undervisning gennem problemløsning kan tage sig ud.
På baggrund af tyve års erfaring i Japan har Takahashi arbejdet ca. femogtyve år i USA og er en internationalt anerkendt ekspert inden for undervisning gennem problemløsning og lektionsstudier. Klippet er fra et webinar holdt i Danmark efter en lang flyvetur og to dages undervisning af danske elever foran flere skolers matematiklærere: Bær over med sprogligt rod.
(undervisning gennem problemløsning er også kendt som ‘struktureret problemløsning’, ‘problemløsningstilgangen’ mm.)
Undervisningens struktur på tværs af lektioner: Cirklen: Det samlede forløb (Varighed: 2:40 min.)
Med afsæt i eksemplet med lektionen om cirklen, illustrerer Takahashi her, hvordan undervisningens indhold bygges op gennem lektionerne i et samlet forløb. I Danmark arbejder vi også med forløb, men vi ser ikke tilnærmelsesvist den samme systematik og røde tråd - koblet med klare pointer og læringsmål.
Hvis du er interesseret, kan du her se det samlede webinar med Takahashi om undervisning gennem problemløsning (eksternt link).
Webinaret er fyldt med interessante pointer. Det indeholder også lidt baggrund og historie samt lidt om forholdet mellem undervisning og lektionsstudier i Japan.
.