Højest overraskende kommer meget af vores viden om betingelser for elevers læring, god undervisning og hvilke former for støtte lærere har bedst gavn af fra Japan. Derfor har jeg brugt mange kræfter på at studere japansk matematikundervisning og, i samarbejde med danske lærere, om og hvordan japanske erfaringer og viden kan komme os til gavn.
Japansk matematikundervisning er bl.a. kendetegnet ved at bygge på fokuserede og righoldige problemer, der giver anledning til at opdage nye matematiske pointer. Oftest arbejdes der kun med ét problem i en lektion, undtaget i træningslektioner. Læreren undlader at antyde, hvilke idéer og løsninger der er rigtige eller forkerte, og værdien af elevers løsningsforslag stadfæstes ikke af lærerens autoritet, men af overbevisende faglige argumenter fremført, diskuteret og valideret af eleverne.
Fagligt går der en tydelig rød tråd gennem de forskellige forløb af undervisnings- og træningslektioner, så læring af ny viden altid kan ske ved at anvende kendt viden til at løse ukendte problemer. I alle forløb på alle skoler. Denne anerkendte og anerkendende praksis er bl.a. kendt som ’undervisning gennem problemløsning’.
Den er krævende, men lader sig gøre, fordi årtiers systematisk forsknings- og udviklingsarbejde har akkumuleret solid og veldokumenteret viden om, hvad der bedst fremmer alle elevers læring og læreres praksis. Det har afstedkommet tre gensidigt afhængige typer af støtte til lærerne:
- Tydelige principper og praksisser for undervisning gennem problemløsning
- Velstrukturerede lærebøger og lærervejledninger, der systematisk har bevist deres værd
- Koordinerede systemer og praksisser for løbende udvikling af både undervisning og læreres undervisningskompetencer
Heldigvis er disse typer af støtte til lærerne ikke kulturafhængige, og de har også vist deres værd uden for Japan.
Under fanen ‘Medier’ kan du se videoer af japansk matematikundervisning.