Blog
Paul og Kara var blandt de drivende kræfter i MIST-projektet, der ledte frem til “empirisk funderede anbefalinger til at udvikle undervisning i stor skala”, som det formuleres i deres bog: Systems for instructional Improvement[1].
I forbindelse med deres seneste besøg i Danmark fik jeg lejlighed til at lave et webinar med dem. Som det fremgår, har de i mellemtiden skærpet deres budskab en del. De taler nu om gensidigt afhængige kritiske betingelser for elevers og læreres læring. Læs mere...
Så er chancen der, hvis du er interesseret i at lære mere om japansk matematikundervisning og lektionsstudier fra kilden selv.
14-21 februar 2026 har du mulighed for at komme med på en studietur til Japan, hvor du får lejlighed til at observere, høre om og diskutere en masse interessant undervisning. Du får desuden indsigt i, hvordan japanerne bruger (og har brugt) lektionsstudier som et effektivt redskab til at udvikle undervisning og for lærere til at dygtiggøre sig. Læs mere...
Næste gang lektionsstudiekonferencen løber af stablen er 23. og 24. marts 2026.
Der kommer mere information om det senere, men man er velkommen til at kontakte mig, hvis man er interesseret i at deltage eller høre mere.
Siden 2015 har Hummeltofteskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune årligt lagt hus og elever til lektionsstudiekonferencen. Her får vi besøg af nogle af Japans (og verdens) dygtigste lærere, der giver os indsigt i ‘hemmeligheden’ bag Japans undervisningsmæssige succes. Læs mere...
En af de vilde erkendelser, som vi sjældent taler om, er, at vi har kastet uanede mængder af ressourcer efter at øge eleverne udbytte af undervisningen, uden at det har hjulpet. Elever i dag er ikke et hak dygtigere end før vi satte de sidste årtiers små, store og enotme tiltag i søen.
Der findes vist ingen opgørelse over, hvor mange penge, hvor mange mandetimer og hvor meget båndbredde vi i vores system har brugt på tiltag, der havde til formål at give eleverne et bedre udbytte af deres skolegang. Læs mere...
Kronik i Folkeskolens magasin og på folkeskolen.dk. Japansk matematikundervisning er i verdensklasse, fordi japanske matematiklærere understøttes af et højtudviklet professionelt system, der bygger på især tre hovedelementer:
Tydelige principper og praksisser for undervisning gennem problemløsning Velstrukturerede lærebøger og lærervejledninger, der systematisk har bevist deres værd Koordinerede systemer og praksisser for løbende udvikling af både undervisning og læreres undervisningskompetencer Elevernes arbejde i Japansk matematikundervisning er kendetegnet ved, at de arbejder med problemer, der skal løses med viden eller teknikker, eleverne endnu ikke kender, men som det er formålet med problemet, at de skal lære. Læs mere...
Højest overraskende kommer meget af vores viden om betingelser for elevers læring, god undervisning og hvilke former for støtte lærere har bedst gavn af fra Japan. Derfor har jeg brugt mange kræfter på at studere japansk matematikundervisning og, i samarbejde med danske lærere, om og hvordan japanske erfaringer og viden kan komme os til gavn.
Japansk matematikundervisning er bl.a. kendetegnet ved at bygge på fokuserede og righoldige problemer, der giver anledning til at opdage nye matematiske pointer. Læs mere...
Lektionsstudier er potentielt et stærkt og alsidigt redskab til at arbejde med udvikling af undervisning. Men lektionsstudier er ikke bare lektionsstudier.
Grunden til at vi i vesten har fået øje på og interesse for lektionsstudier er, at forskere siden midten af 1990’erne har anderkendt det som en fuldstændig afgørende årsag til, at det i Japan lykkedes at transformere undervisningen fra at være gammeldags og ineffektiv til i dag at være moderne og effektiv. Læs mere...
Årtiers indsatser, der ikke har ført til øget læring:
• Thinking Classroom • Co-teaching • Bindende mål bliver til vejledende mål • Meddelelsesbogen indføres • Skoleskak • Kommunal bestemmelse af læremidlerne - og de er alle digitale • Flipped Classroom • Mangfoldige læringsmiljøer • Brain breaks • Udeskole • Feedbacksamtaler/læringssamtaler indføres i udskolingen • elev-elev-feedback, -feed up og -feed forward • Individuelle læringsmål • Synlig læring • Målstyret undervisning • bevægelse i undervisningen • flere matematiktimer pr. Læs mere...
Vi snakker tit om både undervisning og læring. Men vi snakker nærmest aldrig om forholdet mellem de to.
Hvad er det ved undervisningen, der fører til læring? Når man nu underviser sådan og sådan, hvilken læring fører eller kan det så føre til? Hvad er det ved undervisningen, der kan føre til hvilken læring? Og hvorfor?
Og hvordan lærer eleverne? Hvad skal der til, for at elever kan lære, det de nu skal lære (det kan ikke være det samme for al læring)? Læs mere...
(Med det in mente er det ret vildt, at de ikke lærer mere gennem ni års skolegang!).
Mennesket har en helt ufattelig evne til at lære, og det gælder ikke mindst børn. Som vi kan se lige foran os hver eneste dag, tilegner børn sig enorme mængder af ny viden og nye færdigheder med ufattelig hastighed. Evnen falder tilsyneladende med alderen, så det er et godt spørgsmål, hvor den idé, at vi voksne skal lære børn at lære, kommer fra. Læs mere...