Betingelser for praksis, dvs. hvad der fremmer eller hindrer given praksis. Dette gælder både undervisningspraksis og udviklingspraksis
Jeg er især drevet af spørgsmål som:
Hvorfor lærer så mange elever så lidt, mens mange får flere grader af vægring?
Hvorfor har årtiers indsatser ikke gjort vores elever dygtigere, når hver enkelt gør sit bedste?
Derudover har jeg intensivt studeret, hvordan man arbejder med matematikundervisning og udvikling af matematikundervisning i Japan i teori og praksis (jeg taler og forstår noget japansk). Ganske enkelt fordi, Japan er det land i verden, der er lykkedes bedst med at implementere vestlige idealier i den generelle praksis. Og det gør de godt.
På den baggrund holder jeg gerne oplæg og workshops om problemerne ved vores nuværende undervisning, hvorfor tiltag indtil nu ikke har virket, og hvad forskningen fortæller os, at vi bliver nødt til at kan gøre i stedet for. Jeg indgår gerne i samarbejder, der rækker ud over dette.
For lærere og vejledere kan jeg tilbyde organisering og facilitering af videreuddannelsesaktiviteter på skolen, i netværk eller bredere.
For skoleledelser og forvaltninger kan jeg bl.a. bidrage med analyser, strategisk sparring samt design og/eller implementering af kompetenceudviklingsinitiativer.
Jeg tager gerne del i forsknings- og udviklingsprojekter, der sigter på at udvikle og/eller implementere viden og praksis inden for ovenstående.
Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan jeg eventuelt kan bidrage med viden, initiaiver eller andre opgaver, er du velkommen til at kontakte mig
.
På min blog
kan du læse korte, udvalgte indlæg om mine professionelle aktiviteter, interesser og tanker.
Du kan læse mere om bagrunden for mit virke her
, hvor du også finder mit cv og mine publikationer.
Så er chancen der, hvis du er interesseret i at lære mere om japansk matematikundervisning fra kilden selv.
14-21 februar 2026 har du mulighed for at komme med på en studietur til Japan, hvor du får lejlighed til at observere, høre om og diskutere en masse interessant undervisning. Du får desuden indsigt i, hvordan japanerne bruger (og har brugt) lektionsstudier som et effektivt redskab til at udvikle undervisning og for lærere til at dygtiggøre sig.Read more...
Siden 2015 har Hummeltofteskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune årligt lagt hus og elever til lektionsstudiekonferencen. Her får vi besøg af nogle af Japans (og verdens) dygtigste lærere, der giver os indsigt i ‘hemmeligheden’ bag Japans undervisningsmæssige succes. Det gør de gennem oplæg, workshops og live undervising af danske elever - det absolute højdepunkt - som vi får lejlighed til at diskutere med gæsterne. Konferencen tiltrækker folk fra det meste af landet og vi har ofte andre udenlandske gæster.Read more...
En af de vilde erkendelser, som vi sjældent taler om, er, at vi har kastet uanede mængder af ressourcer efter at øge eleverne udbytte af undervisningen, uden at det har hjulpet. Elever i dag er ikke et hak dygtigere end før vi satte de sidste årtiers små, store og enotme tiltag i søen.
Der findes vist ingen opgørelse over, hvor mange penge, hvor mange mandetimer og hvor meget båndbredde vi i vores system har brugt på tiltag, der havde til formål at give eleverne et bedre udbytte af deres skolegang.Read more...
Kronik i Folkeskolens magasin (side 64-65) og på folkeskolen.dk. Japansk matematikundervisning er i verdensklasse, fordi japanske matematiklærere understøttes af et højtudviklet professionelt system, der bygger på især tre hovedelementer:
Tydelige principper og praksisser for undervisning gennem problemløsning Velstrukturerede lærebøger og lærervejledninger, der systematisk har bevist deres værd Koordinerede systemer og praksisser for løbende udvikling af både undervisning og læreres undervisningskompetencer Elevernes arbejde i Japansk matematikundervisning er kendetegnet ved, at de arbejder med problemer, der skal løses med viden eller teknikker, eleverne endnu ikke kender, men som det er formålet med problemet, at de skal lære.Read more...